En labyrint af øer: med båd gennem Kroatien
Ved du hvor mange øer der ligger ud for Kroatiens kyster? Svaret er utrolige 1.244! Du kan besøge alt lige fra den mindste bunke sten, små fiske øer og til de store navne som Hvar, Korcula, Krk og Cres rundt om Kroatiens kystlinie, og det giver mulighed for at udforske 3.330 sømil i alt. Alle som er på udkik efter den helt rigtige kystlinie eller anlægsplads til deres ferie, vil hurtigt blive helt overvældet her. Men der er heldigvis flere forskellige kyststrækninger med deres egne navne og seværdigheder, som gør valget lettere.
Helt mod nord ligger Istria. Til forskel fra de forskellige andre kyststrækninger i Kroation, er der ingen øer at se i det azurblå hav – bortset fra Brijuni øerne. Og dog er dette hjørne forrygende! Gamle kystbyer ligger langs kysterne, og den italienske indflydelse og kultur byder på det rene dolce vita sammen med det italienske køkken.
Men de fleste vil nok vælge at sejle fra ø til ø i Kroatien. Og det kan man gøre i de andre tre regioner, der ligger længere mod syd. Øriget i Kvarner kan både byde på store øer med livlige byer og små holme med en søvnig fiskebefolkning og helt mennesketomme bugter.
Ørækken ud for det nordlige Dalmatien er dog det område, som er bedst beskyttet mod de åbne vindstød fra Adriaterhavet, hvilket vil være ideelt for nybegyndere. Her kan du finde stille og mennesketomme øer (med den velkendte Kornati Nationalpark), men også mere aktivitet på fastlandet: i Zadar, Biograd, Sibenik og utallige andre turiststeder på kysten. Du finder dog de smukkeste kyststrækninger og øer i den centrale og sydlige del af Dalmatien: Trogir, Split og Dybrovnik på fastlandet, og på øerne byerne Korcula eller Hvar, sidstnævnte ofte kaldet Kroatiens Saint Tropez.
Kom afsted: hvad venter dig
Igen og igen nævnes Kroatien som det ideelle sted for nybegyndere og familier. Hvorfor? Først og fremmest er der ikke noget sted i Middehavet som kan byde på så mange muligheder for fortøjning på så korte afstande. Det kan være for anker, en fortøjningsplads, en rigtig havn eller marina – du finder dem næsten overalt og kun med en afstand på få sømil. Således kan din planlægning for dagens tur blive legende let.
Den næsten ubrudte række af øer ud for fastlandet er også et argument der taler for at kalde det en ‘begynderdestination’. Øerne yder beskyttelse mod vindstødene fra det åbne Adriaterhav og dermed også mod dønninger. Her behøver man ikke at kæmpe sig igennem meterhøje bølger lige uden ankerpladsen. Det betyder også, at det er perfekt for motorbåde, som altid er i sikkerhed bagved en ø, også selvom der skulle være lidt mere vind.
Nu vi taler om vind: I sommermåneder vil de vindstød, som skyldes lokale termiske forhold næppe give mere end vindstyrke to til tre – igen ideelt for nybegyndere. Man skal dog huske på at Kroatien er kendt for et af de voldsomste vindfænomener i hele Middelhavet: hvis bora vinden farer ned fra bjergene ud mod havet, skal al sejlads indstilles. Men som det er tilfældet med jugo vinden længere mod syd (også kendt som sirocco i andre Middelhavs områder) forekommer stærk vind oftest kun i lavsæsonen.
Og selve navigationen? Skipper vil få sin sag for med de utallige forbjerge og smalle passager. Men sammenlignet med andre steder findes der næsten ingen klipper eller grundt vand, så navigationen er som regel mere en forhøjelse end en udfordring – i hvert fald når man benytter en kortplotter og søkort.
Fortøjning: havne og ankersteder
Endnu engang må det nævnes at der næppe findes noget sted i Middelhavet (og sandsynligvis i hele verden) hvor der er så gode muligheder for at lægge til kaj som i Kroatien. Lad os starte med ankerpladser: I modsætning til hvad mange tror, er der stadig utallige muligheder for frit at ankre op gratis i Kroatien, meget ofte i vidunderlige mennesketomme bugter. Men det er også korrekt af der i mange bugter er afmærkede bøjer, hvor man skal betale et gebyr. Dette er naturligvis irriterende for dem, som ikke kan finde et sted hvor det er gratis, men rigtig godt for begyndere og stedkendte (og sandsynligvis også for havbunden). Drømmen om en rolig nat for anker under stjernehimlen kan ikke være mere simpel og sikker.
Så er der konoba bugterne, en af de smukkeste opfindelser for sejlere på ferie. Det består af en aflukket, naturlig bugt, en udendørs restaurant og et hus til bestyrerparret plus en fin lille anløbsbro. Og konceptet er simpelt: det koster ingenting af lægge til, til gengæld spiser besætningen middag i restauranten om aftenen. Dette koncept som først så dagens lys i Kornati Nationalpark er simpelthen vidunderligt!
Planlægning: Hvilken tur skal man vælge?
Planlægger du en sejlerferie i Kroatien må du have noget at vælge imellem. Hver af de fire regioner Istria, Kvarner bugten, nordlige del af Dalmatien og det centrale og sydlige Dalmatien giver rigeligt med muligheder for nogle få ugers ferie. Det positive ved alle (undtaget Istria) er muligheden for at opleve noget nyt hver dag på en zigzag rundtur, hvor man ikke kommer meget mere end en eller to dages sejlads væk fra udgangspunktet. Der er ingen grund til at planlægge en klassisk ud-og-hjem sejlrute, hvor man konstant skal holde øje med vejrforholdene – hvilket er ideelt for begyndere, lokalkendte og familier.
Kun Istria området kræver en klassisk sejlplan, men det er til at overkomme. Hvis du har sejlet omkring 120 sømil på en uge, for at komme dertil og tilbage igen, har du allerede oplevet en stor del af halvøens seværdigheder. Men der er andre smukke steder inden for rækkevidde: et stop i det maleriske Piran i Slovenien, en bytur til det nærliggende Trieste i Italien, og det allerflotteste i den nordlige del af Adriaterhavet, sejladsen gennem lagunen ind til Venedig, knap 50 sømil borte.
Hvis du sejler mellem det kroatiske fastland og øerne, har du ikke behov for flere oplevelser - mængden af seværdigheder er rigelig for din levetid, gange med to. Desuden er der ikke ret meget at komme efter i den italienske del af Adriaterhavet, som er ca. 60 sømil borte. Bortset fra Trimiti øerne med Gargano Nationalpark ved hælen af støvlen. Så er det bedre at sejle hele vejen til det sydlige Kroatien med Adriaterhavets perle – Dubrovnik. Og kaster man et blik på søkortet her, hvad ser man så? Mindre end 20 sømil længere åbenbarer den næste pragtfulde destination sig: Montenegro. Men det er en anden historie.
Det skal du vide: Kaptajnens tips
Krydsning af grænser: Selvom Kroatien er medlem af EU, skal du stadig klarere båden ind og ud af en grænsehavn mellem de forskellige lande.
Valuta: Euroen er endnu ikke indført i Kroatien; der skal betales med den lokale valuta, Kuna.
Ankomst: Split er den største lufthavn for charterfly i landet, med forbindelse videre til Rijeka, Zadar og Dubrovnik.
Fortøjningsbøjer: Hvis du ligger ved fortøjningspladser kan du komme ud for at betale varierende beløb. Det er tilladt, fordi der ikke findes en fast prispolitik.
Kornati Nationalpark: Der kræves tilladelse til sejlads i det meget populære område med 89 små øer. Det er let at bestille online, og koster ca. 80 euro (for fartøjer fra 11 til 18 meter) pr. Dag.
Registrering: Alle fartøjer med en motor, større end 5 hk, og længere end 2,50 meter skal registreres på havnekontoret eller online, og der skal betales gebyr.
Charter: Udover det nødvendige certifikat til sejlads skal et besætningsmedlem have radiolicens i Kroatien.