Pantaenius Afdelinger

* Pantaenius UK Limited is authorised and regulated by the Financial Conduct Authority (Authorised No.308688)

Velkommen til din personlige brugerflade
  • Download policer, betingelser og klausuler
  • Tjek og ændre dine personlige oplysninger/data
This service is currently not available. Please try again later.
05/06/2024
Forebyggelse

Fuld kraft frem

Med strømmen som drivmiddel

I disse år gennemgår vi en stor teknologisk udvikling inden for energi. Hvordan lagrer vi den, og hvilke miljømæssige aftryk vi sætter, når vi forbruger energien? Vi ser nye måder at opbevare strøm på, som igen giver nye muligheder i forhold til, hvad vi kan bruge strømmen til. Se bare hvilken udvikling transportsektoren oplever inden for el drift i disse år.

Sejl- og motorbåde til fritidsbrug har igennem snart 100 år været monteret med en forbrændingsmotor, drevet af diesel eller benzin til at sørge for fremdriften, hvis det ikke er foregået for vindens kraft. Der er dog sket noget nyt og revolutionerende på dette punkt over de sidste år. At drive en båd frem med en elmotor er i sig selv ikke det helt store problem. Faktisk er det nok væsentligt nemmere at lave en elmotor frem for en forbrændingsmotor til fremdrift af en båd. Den store udfordring er at have strøm nok med, hvis motoren ikke kun skal anvendes til havnemanøvre. Teknologien inden for batterier har efterhånden hjulpet os til at kunne lagre strøm nok til, at det giver mening at kigge på en elmotor som reel erstatning for en forbrændingsmotor.

Teknologien

Historisk

Indtil for nogle få år siden, var et batteri en plastik kasse, som var opdelt i typisk 6 kamre, også kaldet celler, hvis der er tale om et 12V batteri. Hvert kammer indeholder nogle positive og negative blyplader og noget svovlsyre/elektrolyt, et såkaldt bly/syre batteri. Når man lader et bly/syre batteri op, så lagres spændingen i en proces mellem blypladerne, anode og katode, og den omkringliggende elektrolyt, som er svovlsyren, og afladningen foregår bare den modsatte vej. Der er flere måder at lave disse batterier på. Nogle er med spiralformede plader, og nogle med en gel i stedet for en flydende syre. Uanset er det overfladen på blypladerne der afgør, hvor meget strøm, det er muligt at lagre. Disse batterier varierer meget i pris og kvalitet.

 

Det kan vi nu

Nu om dage er teknogien lidt anderledes. Her tænker vi litium-ion batterier forkortet Li-ion. Det er batterier, hvor den helt store forskel er den langt større mængde strøm, som det er muligt at lagre i det samme størrelse batteri. Det bevirker, at energitætheden er blevet væsentligt større, og derfor kan det nu kan lade sig gøre at lave både, der alene drives på strøm. Når et Li-ion batteri bliver ladet, tvinges ionerne til at diffunderer/vandre fra katoden via elektrolytten over i anoden.

Katoden og anoden består her ikke af bly, men af litium, og derfor er det muligt at lagre mere strøm, end i et bly/ syre batteri. Denne mulighed er allerede anvendt i dag i mobiltelefoner, bærbare computere og andre bærbare apparater, og nu også i elbiler. Udfordring Denne mulighed kommer med en vis risiko. Når der er meget energi pakket sammen på et meget lille område, er det vigtigt at sikre sig, at der ikke sker fejl. Der er stor forskel på sikkerheden kontra energi densiteten, når man kigger på de enkelte forskellige kemiske sammensætninger i Li-ion batterier.

Derfor har Li-ion batterier et internt BMS (Battery Management System), som skal overvåge temperatur og spænding på hver celle og reagere på en mulig fejl i batteriet. Dette system kan lukke for opladning eller afladning, hvis batteriet bliver for varmt, eller hvis der er andre forhold, som ikke er, som de bør være. Det er meget vigtigt, hvis du ønsker en Li-ion installation, hvad enten det er som forbrugs-batteribank eller som hovedfremdrifts system, at du vælger produkter, der er fremstillet til maritimt brug, og at de bliver installeret af en fagmand, der har erfaring med disse anlæg. Det er absolut ikke nok bare at skifte batterierne.

Fordele

 Der er flere fordele ved at vælge en båd, der er drevet af strøm. Ud over det åbenlyse; at emission af udstødningsgas, co2 og partikelforurening mindskes, så har motoren også en række andre funktionsfordele. En elmotor kan levere et meget højt moment selv ved lave omdrejninger, og derfor er det muligt at køre med en større propel, som virkeligt kan tage fat ved havnemanøvre. En elmotor vil også give et langt mere energirigtigt system. Der er altså ikke det samme tab i konverteringen fra den kemiske energi, som brændstoffet repræsenterer, til den kinetiske energi, som propellens rotation repræsenterer. Her bliver varme tabt i konverteringen, som vi spytter ud med kølevandet og via motorudluftningen, og kun en ganske lille del genanvendes f.eks. i en varmtvandsbeholder.

Én af de andre fordele er, at service og vedligehold på en elmotor kan være en del mindre, da der ikke er et årligt olie- og filterskift samt andre forpligtelser, så som vinterkonservering af en dieselmotor med et kølesystem, der indeholder vand, der kan fryse.

Termisk „runaway“

Ved termisk runaway har Li-ion cellerne nået et så højt temperaturniveau, at de bryder i brand. Den kemiske proces under branden udvikler ilt og brandbare gasser. Dvs. at batteriet danner selv alle elementerne i brand-trekanten, og det eneste vi kan stille op, er at lade det brænde ud eller sænke det i vand og fjerne varmen.

LiFePo4 går først i termisk runaway ved 265 grader, og der stiger temperaturen ret svagt i forhold til andre Li-ion typer. Et amerikansk forskningsstudie viser, at et LiFePo4 har en temperaturstigning, der svarer til ca. 1,5 grad pr. minut pr. Ah. Det vil sige at et 100 Ah batteri stiger ca. 150 grader i minuttet ved en termisk runaway. Til sammenligning stiger det mest usikre Li-ion batteri NCA med over 450 grader pr. minut pr. Ah – eller ca. 4500 grader i minuttet ved et 100 Ah batteri.

Ulemper og begrænsninger

Begrænsning

Hvorfor har alle ikke allerede installeret et komplet nyt elektrisk motoranlæg med Li-ion batterier, kan man spørge? På trods af, hvor langt vi er nået i udviklingen af batterier, er vi slet ikke i mål endnu. Et Li-ion batteri kan stadig kun indeholde 10% af energi sammenlignet med diesel, når vi taler rumfang. Dvs. at har du en 100 liter dieseltank og skal have samme rækkevidde, skal du have en batteribank, som fylder 1000 liter. Derudover har vi slet ikke fået sikret vores infrastruktur endnu. Havnene er langt bagud og kan slet ikke levere den mængde energi, som der bliver behov for.

Ulempe

Når vi har med Li-Ion batterier at gøre, har vi som tidligere nævnt en meget højere kapacitet end på gammeldags bly/syre batterier, men faren med tæt pakket energi er, at det kan opstå fejl. Det der kan ske, er en termisk “runaway“, hvor batteriet aflader sig selv med en varmeudvikling i batteriet til følge, og hvor varmen bidrager til at processen accelererer og reelt ikke kan stoppes før al energien i batteriet er væk. Her kan ny teknologi afhjælpe.

Det batteri hedder LiFePo4 og anses som én af de mest sikre sammensætninger, men dog ikke den med højeste densitet. LiFePo4 selvantænder ikke på samme måde som mange andre kemiske sammensætninger og er derfor kun i risiko for termisk ”runaway” ved udefrakommende temperaturpåvirkninger (altså en brand i båden). Andre kemiske sammensætninger, som vi tit ser i Li-Ion som anvendes på elbiler, selvantænder og går i termisk ”runaway” ved meget lave temperaturer.

 

Kun for fagfolk

Det er ikke et anlæg for “gør det selv“ folket, medmindre du selv arbejder professionelt med dette. Det er vigtigt at alle komponenter er korrekt monteret på sådan et anlæg, og der skal som udgangspunkt skiftes en del komponenter, hvis du kunne tænke dig at få monteret en Li-ion forbrugs batteribank. Du skal som minimum have en ny lader monteret, da den gamle typisk er konstrueret til bly/ syre batterier. Der er også krav til, hvor og hvordan batterierne er monteret i båden.

Skal du i gang, så kontakt en professionel med erfaring i Li-ion batterier. Hvis du selv vil kaste dig ud i projektet, og dit skib er bygget efter 1950, skal installationen overholde gældende CE-standarder . Dvs. at installationen skal følge ISO 13297, ISO 23625 og ISO 16315. ISO 13297 er beskrevet i bogen Elektriske Installationer i skibe og både op til 24 meter af Benjamin Tøjner Götke. Bøger om Li-ion batterier i både samt elektrisk fremdrift er på vej.

Vi har spurgt Benjamin fra Xarradola hvordan han ser på emnet

„Det er klart, at det er super spændende med al den udvikling, som der foregår i branchen. Dog er det samtidigt vigtigt, at vi anerkender, at selv små moderne både er meget komplicerede i deres el-systemer. Derfor kræver det, at vi også fokuserer på uddannelse og opkvalificering, ligesom det har været tilfældet i autobranchen. Dét, at batteriet nu har en BMS, øger vores sikkerhed, og jeg vil vove at påstå, at er installationen lavet korrekt, vil en LiFePo4 opsætning være langt mere sikker end en konventionel bly/syre. Dog indeholder BMS elektronik og er pludselig ”selvtænkende”.

Derfor er det vigtigt, at man tænker forskellige scenarier igennem, sådan at batteriet ikke bare slukker uden at have advaret føreren af skibet. Det kan danne farlige situationer, uanset om batteriet driver fremdriftsmotoren eller navigationssystemet. Det er også derfor, at vi har olietryk og temperatur på vores konventionelle fremdriftsmotor. Jeg tror ikke personligt på, at batteridrift bliver det rigtige inden for fremdriftsmotorer i motorbåde. Det kan gå i sejlbåde, men i energikrævende motorbåde, så skal vi se på helt andre teknologier som methanol eller ammoniak. I 1 liter diesel kan vi opbevare ca. 10 kW energi. Da en typisk dansker bruger ca. 1.600 kW om året i husstanden, så skal der i teorien kun 160 liter diesel til at opbevare dette behov. En 45 fods motorbåd har en typisk tankkapacitet på ca. 1300 liter diesel – eller med andre ord: lidt mere end 8 personers årsforbrug af energi. Så tænk over det næste gang du tanker din motorbåd og overvejer at gå over til batteridrift. Den elektrificering vi ser på landjorden, kan i min optik slet ikke måle sig med de udfordringer, vi har til havs.”

Teknologien her er spændende. Udviklingen på området drives hovedsageligt af transportsektoren, der jo er midt i en stor omstilling. Om alle løsninger før eller siden kommer til lysbådene kan være tvivlsomt, men der findes teknologier, hvor det giver mening at de bliver implementeret i lystbådssegmentet. Det bliver interessant at se, hvilke løsninger fremtiden bringer, men når de kommer, så er vi som forsikringsagentur klar til at tage imod dem.

Pantaenius - en troværdig partner
Hvor vigtig er sikkerhed og ro i sindet…
Med 50
års

erfaring garanterer vi en professionel og effektiv skadebehandling, når du har mest brug for det.

100.000
kunder

har allerede tillid til os og gør Pantaenius til den førende udbyder af bådforsikringer i Europa.

35.000
eksperter

i vores netværk hjælper os med at sikre dig lokal service og hjælper dig med råd og ekpsertise i hele verden.