På Kollisionskurs
Mindre kollisionsskader er ofte på dagsordenen hos Pantaenius. Det er som regel i forbindelse med havnemanøvre ind og ud ad lystbådehavnene, der sker kollisioner, men heldigvis kun med mindre skader til følge. Derimod er en kollision i åben farvand generel af mere alvorlig karakter. I værste fald kan det resultere i et totalforlis og endda personskader. Dette kan dog ofte undgås, hvis et par enkle generelt kendte regler overholdes i disse situationer.
Dårligt sømandskab er den mest almindelige årsag til kollisioner. På fritidsbåde er der ofte ingen, der holder udkig - en udvikling, som vores skademedarbejdere desværre ser mere og mere. Som et resultat af den stigende mængde tekniske udstyr ombord på fritidsbåde, bliver nogle skippere skødesløse, stoler for meget på den indbyggede elektronik og styrer udelukkende på grundlag af skærme og waypoints. Det stigende brug af autopiloter og selvstyrende systemer frister flere og flere skippere til ikke at holde øje med det omkringliggende område – om det så bare er for hurtigt at hente noget under dæk eller foretage sig andre ting i cockpittet. Det må siges at være groft uagtsom, ved at udvise en sådan adfærd. Den primære regel er at holde udkig hele tiden.
PLIGT TIL AT HOLDE UDKIG
I de internationale regler for forebyggelse af kollisioner til søs (COLREGs,) fremgår det af forskrift nr. 5, at ethvert fartøj til enhver tid skal holde behørigt udkig, såvel både ved brug af syn, hørelse samt med alle tilgængelige midler, der er passende under de tilstedeværende omstændigheder og forhold, således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og risikoen for kollision. Dette gælder naturligvis ikke kun sejl- og motorbåde, men for alle fartøjer – også marine- og erhvervsskibsfart. Disse fartøjer har moderne teknik og elektronik ombord, men du skal af den grund ikke stole på, at de har set dig og dit fartøj.
SKIPPERS ANSVAR
Selvfølgelig kan en skipper ikke stå ved roret og holde udkig konstant. Især under længere sejladser har skipperen brug for regelmæssige pauser. Det er dog op til skipperen at vælge en passende styrmand til at indtage sin plads. Dette er en vigtig og omhyggelig beslutning, du skal tage som skipper. Selvom det ikke er dig som skipper, som er ved roret på tidspunktet for en kollision, så er du stadig den ansvarlige.
AFVIGELSER PÅ GPS’EN
Antallet grundstødninger er også stigende. Positionen, GPS-systemet angiver, er altid med en vis unøjagtighed. Der kan være en forskel på op til 200 meter. Ligeledes kan en dårlig satellitkonfiguration føre til unøjagtigheder. Hvis du under disse omstændigheder udelukkende stoler på din plotter i f.eks. den svenske skærgård, vil du hurtigt ramme et skær med din båd. Elektroniske søkort er hovedsageligt baseret på søkort fra erhvervsskibsfarten, som dækker store åbne vande, og er derfor ikke egnet til at navigere i smalle stræder og ved kyster. Ikke desto mindre, så er den moderne navigationselektronik nyttig især på åben farvand og over lange distancer. Det er dog kun et supplement og ikke en erstatning for opmærksom og grundig navigation, samt godt sømandskab. Papirkort anbefales stadig. Du bør derfor vide, hvordan du navigerer uden elektronisk udstyr ombord, hvis dette pludselig og uventet svigter.
COLREGS: INTERNATIONALE REGLER OM FOREBYGGELSE AF KOLLISIONER TIL SØS
Et grundigt kendskab til reglerne er den vigtigste forudsætning for at undgå kollisioner. Dette gælder især for havne og områder med meget trafik. På vandet er hvert fartøj, hvad enten det er tankskib eller robåd, forpligtet til at overholde de internationale regler for at forhindre kollisioner.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Overhold reglerne om forebyggelse af Kollision
- Hold altid udkig i det omkring liggende område
- Udpeg om nødvendigt en pålidelig styrmand til at holde udkig
- Tag den nødvendig højde for unøjagtigheder, hvis du bruger elektroniske søkort
- Hav altid papir søkort ombord og sæt dig ind i at bruge dem til Navigation
- Opdater regelmæssigt elektroniske søkort
KORREKTUR AF SØKORT
Uanset om du anvender elektroniske- eller papir søkort, så skal du også sørge for at opdatere dem regelmæssigt og foretage nødvendige rettelser. Dette ses ofte glemt eller nedprioriteret. I bedste fald nøjes du bare med at undre dig over, hvorfor sømærkerne på kortet ikke svarer overens med dine egne observationer. Men på grund af vrag eller kraftigt tidevand, kan der hurtigt opstå nye områder med lavt vand, og så er der store fare for at gå på grund.
ET SPØRGSMÅL OM PERSPEKTIV
Specielt på små skærme er brug af zoomfunktionen uundværlig i et elektronisk navigationssystem. I disse tilfælde skal du være opmærksom på, at det ved højere zoomniveauer ofte er vanskeligt eller ligefremt umuligt at identificere lavt vand. Sørg derfor for, at du er fortrolig med brugen af dine elektroniske søkort, og at du kontrollerer regelmæssigt, om du kan se alle vigtige informationer på det valgte zoomniveau.
RADAR ELLER AIS?
Beslutningen om, hvor vidt du har brug for radarudstyr på din båd, afhænger af, hvor du primært sejler. Hvis du hovedsagelig sejler i Østersøen i dagtimerne, er det tilstrækkeligt at holde behørigt udkig. I områder med kraftig trafik, hvor sigtbarheden ofte er nedsat pga. tåge, såsom i Den engelske kanal eller Gibraltar Strædet, er indbygget radar en god sikkerhedsforanstaltning. Det kræver dog en vis øvelse at aflæse displayet. AIS (Automatic Indentification System) er et godt supplement eller erstatning for en radar, og er langt mere brugervenlig.
HASTIGHED MED KONSEKVENSER
I modsætning til landevejstrafik er hastighed ikke en særlig almindelig årsag til ulykker ved fritidssejlads. Ikke desto mindre bør motorbådsførere holde øje med hastigheden. Når der sker en ulykke, er det ikke ualmindeligt, at dette resulterer i personskader. Folk falder over bord og kan i nogle tilfælde komme alvorligt til skade. Selvom der ikke er nogen generel fartbegrænsning for fritidsbåde til søs, skal alle fartøjer føres med en sikker og rimelig hastighed for ikke at bringe sikkerheden til søs i fare. Hastighedsbegrænsninger findes generelt i indre farvande.